Nyt fra Landdbyudviklingsprojektet
marts 2011
Den
14. marts var der endelig kick off – møde på projektet ’Udvikling af
Barrit modellen – fællesskabets muligheder’. Anne Marie Schmidt fra
Pluskonteret og styregruppen med repræsentanter fra skolens,
børnehavens og BKIs ledelser og bestyrelser, lokalrådet og Hedensted
Kommune gennemgik programmet for de næste par måneder.
Programmet vil være en 2-strenget proces.
·
Gennem interview
med mindre grupper fra de 3 institutioner, vil Pluskontoret prøve at
samle de ideer og ønsker man hver især har til fremtidigt samarbejde og
udvikling i nogle konkrete samarbejdsaftaler. Disse skal så vidt muligt
iværksættes snarest når projektet er afsluttet. Hedensted Kommune er
koblet på for at vi undervejs kan sikre at ideerne kan gennemføres i
praksis eller få opbakning til at fjerne de barrierer der måske er.
·
Pluskontoret vil
sideløbende gennemgå alle bygningerne og registrere rummenes anvendelse
eller mangel på samme. Dette skal sammenholdes med de ønsker og ideer
der er kommet frem under interviewene og ikke mindst de ideer mange af
jer bidrog med til Borgernes Handlingsplan under
landbyudviklingsprojektet i 2009. Det hele samles i et etapeopdelt
tegningsmateriale af hele vores centerområde med forslag og ideer til
hvordan området kan udnyttes og udvikles fremover. Forslagene er
økonomisk og energimæssigt underbyggede.
Lokalrådet vil undervejs holde et midtvejsmøde med foreningerne for at
få deres kritik og inspiration til de foreløbige skitser. Ved projektets
aflevering først i juni vil vi endvidere holde et møde for alle
interesserede for at præsentere resultatet.
Nyheder og uddybende materiale vil undervejs kunne ses på Barrit.dk.
Formand for lokalrådet
Peter Andersen
Hermed
den tilrettede tidsplan og et link, hvor I kan hente oplægget fra i
mandags:
http://dl.dropbox.com/u/2822999/2011-03-14%20Barrit%20Kick-off%20opl%C3%A6g.pdf
Her er den nye tidsplan for
fortsættelsen af den levende landsby |