Formandsforeningen
Mail adresse på dem som skal have referat og indkaldelser:

Send os venligst din mailadresse og vi sætter dig på listen

 


Refferat af mødet i formandsforeningen

onsdag d. 3. november kl. 19.30 – 21.00 i BKI

 

Foreløbig dagsorden

Pkt. 1: Valg af ordstyrer og ny mødeleder. Renata Carlsen er referent.

Pkt. 2: Godkendelse af referat

godkendt

Pkt. 3: Nyt fra foreningerne

Lokalarkivet Der er 4 aktive og egentlig er lokalarkivet en underafdeling af Borgerforeningen. Der kommer mange folk til arrangementer. Der arbejdes på at danne en lokalhistorisk forening for at give lokalarkivet større grundlag.

Borgerforeningen: Foreningen er nedlagt. De penge, der er overgår til Lokalrådet.

Venstre: 8/11 kommer Troels Lund Poulsen ned til Brugsen kl. 8.30-9.00.

Igen kommer Venstre d. 15/11 dog uden Troels Lund Poulsen

Skolebestyrelsen. 19/11 er der skolefest. 11. eller 12. januar afholdes foredragsaften for forældre. Emnet er inklusion. Specialklasseafdelingen på Barrit skole vokser fortsat og der arbejdes til stadighed på udviklingen af tilbuddet.

Tjørnebo Rikke Mai er valgt soml formand for Forældrebestyrelsen. Senest d.1/1 2011 skal der etableres madordning i børnehaven. Inden da skal der indrettes et køkken. Der er et godt samarbejde med skolen, det udbygges til stadighed.

Jagtforeningen Der er generalforsamling på torsdag. Vedtægter er under revision med flere medlemmer i bestyrelsen. Der er planlagt 3 arrangementer. 12/11 er der vildtspil. Jagtforeningen vil til næste år deltage ved byfesten.

Menighedsrådet På lørdag kl.10-12 kan alle komme på kirkegården, hvor gamle gravsten bliver gennemgået. Der skal betales hvis man ønsker at gamle gravsten bliver stående på en gravmindeplads.

8/11 kommer Danmarks Radio og transmiterer gudstjeneste.

Menighedsrådet skal tage stilling til om man d. 13/12 vil ringe 350 klokkeslag til støtte for klimatopmøde.

Der har været 130 mennesker til ”Gud og pizza” i dag.

Lokalrådet Der er 5 medlemmer i Lokatil llrådet. Der er sendt ansøgning til kommunen til etablering af sti fra Barrit station via Gramtange til Bjerrevej.

BKI varme i Sognegården er sat op og fungerer. Der bliver behov for diverse renoveringsopgaver i den kommende tid.

BGIF  Der har været afholdt generalforsamling i sidste uge.Tove Nielsen er genvalgt som formand og Inge Krog Pedersen som sekretær. Der er mange aktiviteter og overskud. Sidste weekend var der arrangeret en tur for ungdomsafdelingen til Lalandia.

Fredagsklub Fredagsklubben kører godt med 150 deltagende børn hver måned i gennemsnit.

Forældreforening  pt. søges bla. midler legeplads, sangbøger samt indretning af bibliotek

Pkt. 4: Kirkeskoven

Der er endnu ikke etableret et lav,  som skal have ansvar for at holde pladsen i orden. I sommer har forskellige borgere ryddet op ind imellem. Der er også behov for at lave ordensregler

Peter Andersen er ansvarlig for at der bliver indkaldt til møde først i det nye år, hvor det aftales, hvordan pladsen holdes. Mødet annonceres i BV-Nyt

Stien, som der er folder for er ikke færdigetableret endnu

 

Pkt. 5: Lokalrådet / landsbyudvikling      

Der skal sendes en ansøgning til indenrigsministeriet inden 7. december om midler til aflønning af en ressourceperson, der kan hjælpe med til at omsætte ideerne fra udviklingsplanen til konkrete tiltag. Michael Mathiasen og Michael Laursen skriver ansøgningen.

Pkt. 6: Barrit.dk

Der er et par borgere, der har vist interesse for opgaven. Der arbejdes videre med at finde en arvtager.

Pkt. 7:

Pkt. 8: Næste møder 24/2, 27/5. Gordon Skov indkalder. Renata er referent og ordstyrer

Pkt. 9: Evt.


 

Dagsorden til mødet i formandsforeningen

tirsdag d. 3. november kl. 19.30 – 21.00 i BKI

 

Foreløbig dagsorden

Pkt. 1: Valg af ordstyrer og ny mødeleder. Renata Carlsen er referent.

Pkt. 2: Godkendelse af referat

Pkt. 3: Nyt fra foreningerne

Pkt. 4: Kirkeskoven

Pkt. 5: Lokalrådet / landsbyudvikling      

Pkt. 6: Barrit.dk

Pkt. 7:

Pkt. 8: Næste møder 17/2, 27/5

Pkt. 9: Evt.

NB: Da Borgerforeningen er nedlagt, når dette møde foregår, er det nødvendigt, at I kan finde en anden der vil gøre dagsordenen færdig!

Venlig hilsen Bent Clausen


Dagsorden til mødet i formandsforeningen

onsdag d. 9. september kl. 19.30 – 21.00 i BKI

 

Foreløbig dagsorden

Pkt. 1: Valg af ordstyrer, Renata Carlsen er referent og Bent Clausen er mødeleder

ordstyrer: Peter Overgård

Pkt. 2: Godkendelse af referat

Godkendt

Pkt. 6: Barrit.dk(GS)

Gordon og Gitte ønsker at stoppe med at drive hjemmesiden.

Der var meget ros til Gordon for en til stadighed opdateret hjemmeside.

Den skal opdateres ugentligt og det tager ca. 1 time. Der ligger en opgave i jævnligt at have kontakt til annoncører.

Man ønsker at stoppe ved årsskiftet, der vil være penge nok til betaling af udgifter i 2010

Alle formænd spørger i deres foreninger om der er nogle som kunne gå ind i arbejdet. Der annonceres også på barrit.dk. Punktet tages op på næste formandsmøde som fremrykkes til 3/11 kl. 19.30 i BKI. Hvis der er optaget i BKI holdes mødet på Barrit skole. Mødeleder (Bent) undersøger om der er plads i BKI

Pkt. 3: Nyt fra foreningerne!

Borgerforening: få penge, ingen medlemmer, ingen forslag til arrangementer.

Der planlægges ekstraordinær generalforsamling 7/10 med det formål at nedlægge foreningen

Biografforening: forsøger opstart igen med en film i efteråret. Man starter op igen som filmklub, hvilket betyder at film kan lejes billigere. Der søges midler til nyt udstyr.

BV-Nyt: Har haft problemer med kontingentbetaling efter at der ikke sendes girokort. BV-Nyt deltog i byfest og fik mange støttekontingenter. Vil gentage successen.

Skolen: der er mange børn og der sker meget. Der er skolebestyrelsesvalg til foråret

BKI: fornuftig økonomi, der skal nyt varmesystem i Sognegården, start 5/10.

Renata spørger Susanne Ernst om det er muligt at søge landdistriktsmidler til projektet.

Der er opsat en hjertestarter, repræsentanter fra skole og Tjørnebo er instrueret, men den kan bruges uden instruktion.

Menighedrådet: mange aktiviteter. Stor ros til Rikke Mai.

Der er 200 gamle gravsten, det skal findes ud af om de er bevaringsværdige. Der planlægges en mindelund. Der holdes et  åbent arrangement i november i den anledning.

Lokalarkivet: der kommer nogle stykker på åbningsaftner. Der er 4 aktive. Ønsker flere aktive.

Jagtforeningen: der sendes kalender og aktivitetsoversigt ud. Samarbejder med nabo foreninger.

Forældreforening: Ny bestyrelse vil arbejde på at få flere medlemmer.

Pkt. 4: Nyt fra velkomstbrochuren.

Der deltog ingen repræsentanter for arbejdsgruppen i mødet.

Pkt. 5: Opsamling på det sidste landsbymøde.

Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skole, børnehave, BKI og lokalråd. Kommunale medarbejder vil søge midler til ansøgning om ansættelse af en person som kan analysere muligheder for at udnytte ressourcer i området.

Der er indledt et samarbejde mellem BKI, Tjørnebo og skole, bla. samarbejde om pedeltimer.

Kommuneplan: Der er informationsmøder d. 14/9 og 15/9 i hhv. Stouby og As om forskellige temaer. Se opslag.

30. september er der frist for ændringsforslag til kommuneplan. Kan hentes på kommunens hjemmeside        

Pkt. 7: Næste møder 25/11, 17/2, 27/5

Næste møde 3. november jf. punkt 6

Pkt. 8:

Pkt. 9: Evt.

Kirkeskovslauget er ikke etableret som følge af kommunikationsvanskeligheder.

Elvin er menighedsrådets repræsentant, der mangler fra Tjørnebo og skole.

Der er ikke rodet på pladsen for øjeblikket.

 

  


 

Dagsorden til mødet i formandsforeningen

onsdag d. 9. september kl. 19.30 – 21.00 i BKI

 

Foreløbig dagsorden

Pkt. 1: Valg af ordstyrer, Renata Carlsen er referent og Bent Clausen er mødeleder

Pkt. 2: Godkendelse af referat

Pkt. 3: Nyt fra foreningerne!

Pkt. 4: Nyt fra velkomstbrochuren.

Pkt. 5: Opsamling på det sidste landsbymøde.        

Pkt. 6: Barrit.dk(GS)

Pkt. 7: Næste møder 25/11, 17/2, 27/5

 

Pkt. 8:

Pkt. 9: Evt.

Forslag til dagsorden bedes tilsendt senest d. 2. september på

bentclausen@profibermail.dk

 


 

 

Indkaldelse til formandsmøde

         torsdag d. 23/4 – 09 i Barrithus kl.19.30

 

 

Pkt. 1 Valg af ordstyrer, Bent Clausen er mødeleder og

Renata Carlsen er referent.

Pkt. 2 Nyt fra foreningerne!

-      Generalforsamling i Barrit/Vrigsted d. 29/4

-      Kirkeskoven

Pkt. 3 Valg af tidspunkt til afholdelse af generalforsamling!

Pkt. 4 Formidling af referater og andet fra foreningerne.

-      Hvilket medie skal de bringes i?

Pkt. 5 Hvem skal være formand for formandsforeningen?

-      Formandsforeningens økonomi!

Pkt. 6 Nyt fra velkomstbrochuren (info)

Pkt. 7 Opsamling på Landsbymødet fra den 12.1 og det kommende

           landsbymøde.

Pkt. 8 Næste møde?

Pkt. 9 Evt.

Mødet forventes at slutte kl. 21.00. Herefter vil der ikke blive skrevet referat!

Der vil til mødet blive serveret kaffe, the, øl og vand.

 

Med venlig hilsen Bent Clausen, formand for Borgerforeningen.

Tilmelding kan ske på bentclausen@profibermail.dk


 

REFERAT AF FORMANDSMØDE

  ONSDAG

den

4. 2 kl. 19.30

i

BKI (Barrithus)

 

Efter en lang periode uden formandsmøder har Mikael Jakobsen taget initiativ til at indkalde til formandsmøde.  

2

Referent: Renata Carlsen. Referat til samtlige foreninger.  

Forplejning: Barrit Vrigsted NYT

Til stede: Repræsentanter for: Tjørnebo, skole/skolebestyrelse, Borgerforeningen, menighedsrådet, lokalrådet, Jagtforeningen, Forældreforeningen, BV-Nyt

Afbud: Spejderne, Gadelysforening.

1) Formandsmøderne i fremtiden.   

Hvem indkalder? Hvem er mødeleder? Hvem tager referat? Hvor tit?  

Enighed rundt om bordet om, at der er behov for et forum mhp. samarbejde omkring det som foregår i Barrit. Det blev hermed besluttet at fortsætte med at mødes 4 x årligt.

Borgerforeningen/Bent Clausen indkalder til næste møde.

Næste møde: torsdag d. 23. april kl. 19.30.

Bent Clausen er mødeleder.

Renata Carlsen er referent.

Gordon Skov opretter en gruppe med mailadresser på foreningsformænd på barrit.dk.

Alle foreningsformænd skal sende deres mailadresse til: mail@barrit.dk hurtigst muligt!!

2) Lokalråd?

Hvordan styrker vi Lokalrådet? - Er det for meget både med Lokalråd og Borgerforening?

 D. 26. februar er der generalforsamling i Borgerforeningen. Her forventes bla. en grundlæggende diskussion og revision af de mange opgaver Borgerforeningen historisk har påtaget sig/fået pålagt. Inden generalforsamlingen er det ikke relevant at tale om sammenlægning.

Mht. engagement i lokalsamfundet er det indtrykket at mange godt vil give en hånd med i forhold til konkrete aktiviteter (eksempelvis Kirkeskovsprojektet) men det er svært at få nogen til at gå ind i bestyrelsesarbejde. Ide: praktiske arrangementer afvikles ad hoc af et arrangementsudvalg uden at det nødvendigvis knyttes til en forening.

Forslag. der afholdes valg til Lokalråd efter landsbymøde i marts, hvor landsbyplanen præsenteres.

Forslag: der opstilles kandidatlister forlods. Der kan være maks. 7 personer i lokalrådet + suppleanter.

Vi forpligter os hver især til at opfordre kandidater til at stille op 

3) Opsamling på Landsbymødet den 12.1 ?!

Er der punkter vi hurtigt kunne få løst så vi kan komme videre? Velkomstpakken til nye borgere f.eks.

Forslag: Borgerforeningen spørger Anne Lund Pedersen om hun fortsat har mod på at være med til at udarbejde en velkomstpjece.    

Mødet sluttede præcis kl. 21.00

Mvh. Renata Carlsen


INDKALDELSE  TIL FORMANDSMØDE

  ONSDAG

den

4. 2 kl. 19.30

i

BKI (Barrithus)

 

Efter en lang periode uden formandsmøder  har undertegnede besluttet at indkalde til formandsmøde.  

Undertegnede er mødeleder og der bliver taget referat som sendes til samtlige foreninger.  

Forplejning står Barrit Vrigsted NYT for ( kaffe og te samt en øl/vand) 

Mødet vil have følgende punkter:

 

1) Formandsmøderne i fremtiden.  

Hvem indkalder? Hvem er mødeleder? Hvem tager referat? Hvor tit?  

 

2) Lokalråd?

Hvordan styrker vi Lokalrådet? - Er det for meget både med Lokalråd og Borgerforening?    

 

3) Opsamling på Landsbymødet den 12.1 ?!

Er der punkter vi hurtigt kunne få løst så vi kan komme videre? Velkomstpakken til nye borgere f.eks.  

 

Mødet slutter præcis kl. 21.00 - for dem der vil blive efter mødets slutning  tager vi en runde med diverse info fra de forskellige foreninger/bestyrelser. Herfra vil der ikke blive taget referat.

Med venlig hilsen

Mikael Jacobsen

BV-Nyt

 

Det ville være dejligt hvis I ville komme med en tilbagemelding om deltagelse på

pia.mikael@gmail.com